Disse vise ord kommer fra Ole Cavling, og jeg er fuldstændig enig. For det er jo rigtigt. Hver morgen er ny, der er nye historier, nye fortællinger, nye idéer og ikke mindst også nyheder! Det er lige præcis disse ting, der gør, at jeg gerne vil være journalist.
Jeg brænder for at fortælle, oplyse og lære. Jeg mener nemlig, at man som journalist skal have lysten til at fortælle en historie. Man har pligt til at oplyse borgerne, og så skal man have viljen til at lære.
Jeg elsker at fortælle historier. Både dem, som ligger skjult og stadig ikke er fortalt, og de historier, som er aktuelle og har nyhedsværdi. Det er derfor, jeg bruger sindssyg meget tid på at lytte til andre mennesker og deres historier samt læse aviser og holde mig opdateret.
Jeg går op i oplysende og undersøgende journalistik, da jeg mener, at borgerne har ret til at vide om emner, der vedrører dem. De har ret til at få at vide, hvad der gemmer sig bag facaden, og hvad der i virkeligheden sker.
Det er derfor, at jeg elsker at researche, grave og sætte mig ind i forskellige emner.
Jeg vil rigtig gerne blive bedre til mange ting. Men det, som jeg allerhelst vil blive bedre til, er at være en god journalist.
Det er derfor, at jeg har viljen til at lære.